Mikkel Njor




Født: 18-01-1999
Bopæl: Aalborg

Alle Mikkels penge blev kastet efter en bil, udstyr, og dæk Lige siden Mikkel var lille, har motorsport fyldt meget i hans liv, det startede med speedway dengang tilbage i 2008 hvor hans far tog ham med til Fredericia for at prøve en speedway cykel. Det skulle han nok aldrig have gjort, for de næste 2 år blev der tilbragt mange aftener og weekender på de danske speedwaybaner. Desværre var pengene der ikke til at købe en større speedway cykel, da Mikkel fyldte 10 år, så her stoppede drømmen om en karriere i motorsport for en stund.

Mød Mikkel Njor




De næste par år brugte Mikkel på at spare sammen, alle pengene fra konfirmation blev gemt, alle pengene fra arbejdet blev gemt, der blev hverken brugt penge på fester eller fastfood, nej pengene skulle bruges til motorsport. Det var dog ikke længere speedwayslaggerne der trak i højre foden, i stedet var fokus skiftet over på fast underlag og nu med 4 hjul i stedet for 2 hjul. Mikkels far havde i mange år kørt rally, og efter at have prøvet sig med jobbet som 2. kører, var der ingen tvivl om at det var den vej han ville gå. Man skal dog være 18 år for at køre rally, så i stedet valgte den dengang kun 16-årige dreng at prøve sig med baneløb, nærmere bestemt klassen Yokohama 1600 Challenge.

Oplevelser igennem tiden



Alle Mikkels penge blev kastet efter en bil, udstyr, licens og dæk, så han kunne komme ud at køre. Det viste sig dog at en 16-årig gymnasieelev ikke har budget til at køre baneløb, derfor blev bilen parkeret i garagen efter sæsonen. Til 2016 sæsonen faldt valget i stedet på gokart, her kan man få meget mere køretid for pengene. At tage springet direkte ud i baneløb uden nogen form for erfaring med at styre et køretøj med 4 hjul, var i bagklogskabens lys heller ikke den bedste idé. Mikkel faldt meget hurtigere på plads i den lille gokart, og begyndte allerede tidligt på sæsonen at kører om kap med de mere rutinerede kører, dette resulterede i at Mikkel efter sæsonen kunne kalde sig selv for vinder af rookie mesterskabet.

Gokart Succes



Til 2017 sæsonen fyldte Mikkel 18 år, og det betød at han nu kunne køre rally, men han følte ikke helt at han havde nået det han gerne ville i gokart, derfor blev det til en sæson med både rally og gokart. I gokart startede sæsonen godt ud, og allerede i det 2. løb kunne han tage sin første sejr nogensinde, efter nogle dårlige løb midt på sæsonen og en afdeling plaget af sygdom, var han desværre faldet ned som 4’er inden det sidste løb. Her viste Mikkel dog hvad han er skabt af, og det lykkedes ham at erobre 3. pladsen i mesterskabet. I rally fik Mikkel knapt så god en debut, allerede på prøve 2 i sit første løb kørte han i en kantsten. Dette tog dog ikke modet fra Mikkel, og han viste god fart i alle løb, kronen på værket var da han i November kunne lade sig hylde som danmarksmester.

Det Store Gemmenbrud



Så kom 2018 og det store gennembrud. Mikkel var blevet færdig med gymnasiet, nu var der altså masser af tid til at sætte alle kræfter ind på at køre motorløb. Valget faldt på baneløb og den klasse han tidligere havde deltaget i tilbage i 2015, nemlig Yokohama 1600 Challenge. Der blev indkøbt en Suzuki Swift Sport, som tidligere havde været med i toppen. Alligevel var det dog med beskedne ambitioner om at køre i top 10 sidst på sæsonen at teamet stillede til start i det første løb. Det viste sig dog at det var at skyde langt under mål. Allerede ved allerførste heat blev der kørt en 7. plads hjem, og der skulle ikke gå længere end til 2. Afdeling inden Mikkel første gang var at finde på podiet. Herefter fulgte der dog nogle uheldige løb, med afkørsler fra føring, mekaniske problemer, og et voldsomt uheld i Tyskland, der var ved at koste resten af sæsonen. Teamet fik dog repareret og fundet de nødvendige midler til at fortsætte. Utroligt nok var Mikkel stadig at finde på en 6. plads i mesterskabet inden sidste halvdel af sæsonen. Efter nogle solide weekender, med endnu en tur på podiet kunne teamet tage af sted mod sidste afdeling på en 5. plads med 22 point op til podiet. Med 50 point at køre om var det ikke en umulig opgave, men det ville kræve to fantastiske heats for at lykkes. Da Mikkel passerede målstregen efter sidste heat kunne han juble over at han lige akkurat havde scoret nok point til at springe op på 3. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet i Yokohama 1600 Challenge En helt vild afslutning på en fantastisk sæson. Da planerne om at køre baneløb blev lagt var det med meget lave forventninger, så nu at stå her som 3’er i DM virker fuldstændigt urealistisk. Det har helt sikkert givet mere blod på tanden for at fortsætte.

Det Store Gemmenbrud



Utroligt nok var Mikkel stadig at finde på en 6. plads i mesterskabet inden sidste halvdel af sæsonen. Efter nogle solide weekender, med endnu en tur på podiet kunne teamet tage af sted mod sidste afdeling på en 5. plads med 22 point op til podiet. Med 50 point at køre om var det ikke en umulig opgave, men det ville kræve to fantastiske heats for at lykkes. Da Mikkel passerede målstregen efter sidste heat kunne han juble over at han lige akkurat havde scoret nok point til at springe op på 3. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet i Yokohama 1600 Challenge En helt vild afslutning på en fantastisk sæson. Da planerne om at køre baneløb blev lagt var det med meget lave forventninger, så nu at stå her som 3’er i DM virker fuldstændigt urealistisk. Det har helt sikkert givet mere blod på tanden for at fortsætte.